Det startede allerede godt tirsdag morgen klokken kvart over 6 da vi kunne se på informationstavlen på banegården at toget ville komme 5 minutter for sent. Bare dumt at vores tid til at skifte tog ved den næste station lå på kun 4 minutter. I løbet af turen blev toget senere og senere og da vi endelig var nået frem til Flensborg var det klart, at toget til København var kørt. Alt håb havde været forgæves :(

Så hvad skulle vi gøre?

For Ironiens skyld var toget, der skulle være kørt en time tidligere også så meget forsinket at det stadig ikke havde været der. Efter en times frysende ventetid, på et tomt spor, kom det så endelig. Det var klokken 8 i stedt for klokken 6...

På samme tid var eleverne fra Aabenraa kommet med det rigtige tog og godt på vej til københavn. Men skulle de nu tage til gymnasiet uden os? De besluttede for at dele sig, så Annika tog til solrød sammen med Gunvor, og Olivia skulle vente på resten af gruppen. Endelig Klokken 12 nåede vi frem til København. Desværre var det os lige nu, at Gunvars foredrag på Solrød skulle starte og det var os der skulle på bagefter. En halv time senere var vi endelig kommet frem til gymnasiet. Takket være tekniske problemer var vi nærmest ikke for sent ;) Alligevel kunne vi ikke slappe af, var det jo allerede om få minutter, vi for første gang skulle fortælle vores egen, personlige historie til helt fremmede elever.

Det skulle vise sig, at vores bekymringer var ubegrundet. Uden at være selvglad, kan man nok sige, at vi klarede os ret godt ;) Det samme gjorde solrøds elever :) Vi var overrasket over hvor flinke og interesserede de var.

Natten overnattede vi ved nogle af dem. Det var meget hyggeligt. Næste dag gik vi rundt fra klasse til klasse og svarede på spørgsmal efter spørgsmål, ligemeget hvor mange gange de allerede var blevet stillet. Vi har haft nogle virkelig gode og spændene samtaler, er hele gruppen enig i. Alle de mange forskellige spørgsmål fik også vores tanker til at køre rundt.

Hvad synes jeg egentlig virkelig selv? Om min Identitet? Om Mindretallet? Om mit liv i to Kulturer?

Hvor meget dansk eller tysk er jeg egentlig?

Hver gang man møder andre mennesker, sker det helt af sig selv, at begge parter bliver påvirket. Uden at det var direkte hensigten, lærte vi altså også selv noget. Noget om livet, noget om andre mennesker, noget om os selv.

Lige nu, mens vi skriver det her, sidder vi i toget på vej tilbage. Udmattede og meget trætte, men stadig tilfreds, glade og overbevidst om, at vi skal afsted igen.

Tak til Solrød :-)

Leslie og Clara fra APM og Annika og Olivia fra DGN