Læs mere af Ingegerd Sjøstrøm
- "Weird" oplevelse i Volksbad Lørdag, 25 februar, 2012 - 21:06
- RizRaz, håndbold og rødder Søndag, 18 december, 2011 - 22:38
Modsætninger mødtes
Schulbrücke Europa i Weimar
8 elevambassadører tog den 06.10 2011 ud på en 7 timer lang togrejse med målet Weimar. Her skulle vi deltage i et tysk projekt, kaldet Schulbrücke Europa.
Schulbrücke Europa forener unge fra hele Europa og forsøger at knytte bånd på kryds og tværs af de forskellige nationaliteter. På dette seminar deltog unge fra Litauen, Slovakiet, Nederlandene, Polen og Sydslesvig.
I starten var nationaliteterne opdelt. Efterhånden skete der dog et skred og grupperne blev blandet.
En aften stod der international buffet på programmet. Her skulle hver nation præsentere nogle spiselige specialiteter fra hjemlandet. Vores delegation havde bl.a. medbragt makrelsalat, pålægschokolade,leverpostej, rød grød og rugbrød. Det var spændende at betragte de forskelliges madvalg . Man tog helst af sit eget. Det ved man jo trods alt hvad er.
Programmet var en god blanding af arbejde og fritid. Vores arbejde bestod i at beskæftige os med hhv. Europas historie og fremtid. Vi blev inddelt i forskellige arbejdsgrupper der arbejdede om et bestemt emne, f.eks. demokrati. Dette arbejde skulle føre til forskellige plakater, som tilsidst skulle danne en slags tidslinje over Europas historie.
En dag var vi i Erfurt, Thüringens hovedstad, hvor vi blev vist rundt og senere havde et par timers fritid.
I slutningen af ugen skulle vi så prøve at forestille os Europa i fremtiden. Dette førte til forskellige fremtidsscenarier som senere i grupper blev til fremtidshistorier. Både negative og positive.
Den 14.20.2011 var det så tid til at sige farvel. Adskillige græd og mange var rørte. Et er i hvert fald sikkert: Der er knyttet nye bånd på tværs af Europas grænser.
Kommentarer
Quite interesting.